“Jeg fornemmer Marie Sjøvolds undersøgende blik i hvert eneste værk. Det transformerer sig til en menneskelig puls. Også i de værker, hvor intet reelt menneskeligt er at spore. Men det er Marie Sjøvold. Altid. Og hun får billederne til at vibrere let. Som flytter de få millimeter på sig foran mit åsyn: Duggen på ruden. Hånden på skulderen. Myrerne i sukkerlagen. Kroppen under det udspændte lagen. Vandet i fjordens kar. Lyskeglerne i dørsprækken. Øjenlågets blodkar.
Flammen i hånden. Lysformationen på maveskindet. Boblerne i den matte drik. Et laterna magica i små forskydninger.”